Forside

Kontakt

HÅG Capisco Puls tildelt international designpris

18.03.2011

Efter Scandinavian Business Seatings lancering af HÅG Capisco Puls har kunderne for længst taget rigtig godt imod stolen, og nu høster den endnu en international designpris. I går aftes blev HÅG Capisco Puls tildelt den prestigefyldte udmærkelse red dot (Roter Punkt) for sit design.

Blot én måned efter lanceringen i november 2010 modtog HÅG sin første udmærkelse for HÅG Capisco Puls i form af iF Product Design Award. I går aftes stod det klart, at stolen på ny brillerer internationalt: Dommerkomitéen for designprisen red dot kårede HÅG Capisco Puls som vinder i kategorien bedste produktdesign.

HÅG Capisco Puls er en videreudvikling af fra den kendte sadelstol HÅG Capisco, som Peter Opsvik designede for knap tredive år siden. HÅG Capisco henter sin inspiration i den måde, en rytter bevæger kroppen på, og Peter Opsvik lægger stor vægt på aktivitet og bevægelse hos mennesker med siddende arbejde. HÅG Capisco Puls er derfor en stol, der følger kroppens bevægelser og støtter ergonomisk udsatte punkter.

“Vi er naturligvis meget stolte over red dot-prisen,” udtaler Lars I. Røiri, administrerende direktør i SB Seating, der ejer varemærkerne HÅG, RH og RBM. “HÅG Capisco Puls er et glimrende udtryk for vores filosofi Passion for Movement. Designerne bag HÅG Capisco Puls viser tydeligt deres ønske om på én gang at frembringe visuel skønhed og inspirere til bevægelse gennem et unikt formsprog. Samtlige af HÅG’s produkter er skabt til at bevæge både krop og sjæl. HÅG er af den overbevisning, at godt design inspirerer folk til en bedre tilværelse, og kombinationen af ergonomiske egenskaber gør HÅG Capisco Puls optimal til den tidsalder, vi lever i.”

Udmærkelsen red dot (indtil 2000 “Roter Punkt”) er en international pris, der gives til produkter, som udmærker sig ved deres unikke design og høje kvalitet. Dommerkomitéen bedømmer produkterne med udgangspunkt i innovation, funktionalitet, ergonomi, miljøhensyn og brugervenlighed.

HÅG Capisco Puls vandt red rot i konkurrence med 4433 produkter fra 1700 virksomheder i 60 lande.
 

iF product design award 2011 & Award for Design Excellence